Skateparker


Vi har etableret mere end 50 skateparker i Skandinavien og et hav af skateparker i resten af verden, herunder nogle af Europas største skateparker på over 4.500 kvadratmeter.


Selv mindre skateparker på et par hundrede kvadratmeter eller enkeltstående ramper kan skabe et indbydende og funktionelt rum for brugere på alle niveauer, hvor de kan udvikle sig og mest af alt have det sjovt.


Uanset omfanget af opgaven er vi klar til at imødekomme enhver udfordring for at sikre de bedste løsninger for de involverede parter.


Fra rådgivning og design til selve udførelsen og vedligeholdelse har vi den nødvendige viden og engagement, der udgør den ideelle samarbejdspartner.

Her er et eksempel på, hvordan en skatepark kan se ud.


Det fremviste design er på 1.300 kvadratmeter.

Rådgivning


Skateparkkonstruktioner kan nogle gange være en kompleks og omkostningsfuld affære, men det behøver det ikke nødvendigvis at være.


Vores team er specialiseret i alle aspekter af processen for at realisere den skatepark, I drømmer om. Vi har ligeledes gode relationer og erfaring med at samarbejde med eksterne rådgivere.


Vores passion for faget og tilknytning til skatemiljøet gør, at vi altid stræber efter at skabe mest værdi for pengene for vores kunder.


Vi prioriterer en åben byggeproces, hvor behovene fra alle involverede parter bliver mødt, og eventuelle justeringer for forbedring bliver vendt løbende og imødekommet.


Uanset projektets størrelse er det helt afgørende for os, at de kommende brugere bliver inddraget i hele processen.


Om I er lokale skatere med en drøm om en skatepark, en forening, en skole eller en kommune, er vi klar til at hjælpe jer på rette vej og nå målet.


Alle er velkomne til at kontakte os.



Design


Vi har designet skateparker i mere end 20 forskellige lande og har ligeledes opbygget solide relationer og opnået værdifulde erfaringer i samarbejdet med eksterne arkitektfirmaer.


Uanset konstellationen stræber vi konsekvent efter, at ingen små detaljer overses, så vi kan sikre et sammenhængende og optimalt resultat.


Eventuelle ændringer og forbedringer bliver løbende diskuteret og gennemgået af vores team for at sikre, at parken som helhed fungerer bedst muligt.


Vi forpligter os til at skabe projekter, der imødekommer behovene og omfanget af det samfund, vi betjener. Vores skateparker byder velkommen til nybegyndere og udfordrer samtidig brugere på alle niveauer.


Hvert projekt bliver håndteret med en vedholdende tilgang for at skabe et unikt og optimalt produkt for brugerne. Vores lidenskab for skateboard og kreative skatelandskaber er det, der driver os fremad.


Udførelse


For at nå det højeste niveau kræves en skarp indsigt, som kun en skateboarder kombineret med en håndværker kan opnå.


Forståelse og behandling af designet, højder, retninger, placeringer, formgivning og overflader kræver alt sammen præcision og erfaring, for at parken kan fungere optimalt.


Vi varetager alle aspekter af konstruktionen - fra nedrivning, udgravning, opbygning, komprimering og installation af afløb til fremstilling og opsætning af forskalling, stål og andre materialer.

Og ikke mindst selve udformningen og behandlingen af betonen.    


At bygge de mest optimale skateparker er ikke en let opgave. Det kræver erfaring, dedikation og den største omhu, og vores hold er forberedt og klar til at tackle denne udfordring under enhver situation. 


Vores passion for faget og tilknytning til det færdige produkt driver os til at arbejde utrætteligt på at levere det bedste mulige resultat hver eneste gang.

     Vedligeholdelse


    Afkastet af investeringen i et skateanlæg er betydeligt. De iboende sociale og sundhedsmæssige fordele fra et veludført anlæg, der næsten er omkostningsfrit at drive og vedligeholde, står i skarp kontrast til de fleste andre populære sportsfaciliteter.


    Vi implementerer konsekvent alle nødvendige foranstaltninger for at klæde hvert eneste anlæg på, til at modstå de udfordringer vejret og tidens tand har.


    Dette inkluderer for eksempel korrekt afdækning og forsegling af al beton samt præcis placerede dilatationsfuger, der skæres og fyldes. Foranstaltninger som styrer og minimerer risikoen for revner i betonen.


    Når vi bygger en skatepark, er den skabt til at holde. Over tid er det dog uundgåeligt, at visse områder kan have gavn af opfriskning eller reparationer.


    Vi påtager os ansvaret for det, vi bygger, stiller med de fornødne forsikringer og er beredt til at imødekomme ethvert reparationsbehov samt eventuelle tilføjelser eller udvidelser af eksisterende anlæg."

    Beboelse Rungsted Kyst. Danmark. Foto: 55

    Former


    Da beton er plastisk i sin oprindelse, adskiller den sig markant fra andre byggematerialer.


    Vores erfaring med at arbejde med den levende beton i skateparker har over tid udrustet os til at tackle andre krævende in situ-støbte betonopgaver – store som små, kommunale og private. Fra komplekse opgaver på store byggepladser til unikke projekter på private matrikler.


    Oplært af amerikanske specialfirmaer har vi lært teknikker, der afviger fra den traditionelle betonudførelse i Norden. Vi har bogstaveligt talt en mere 'hands-on' tilgang i håndteringen af betonen.


    Det kan f.eks. være i forhold til trapper eller andre støbninger med synlige vertikale flader. Med den rette timing afformer vi og bearbejder den levende beton på vertikale flader.


    Vi elsker udfordringer og deler gerne ud af vores viden på området for at hjælpe dig med at finde den rette løsning.

    Overflader


    Glittearbejde på allerhøjeste niveau er helt afgørende for, at skateparker fungerer optimalt for brugeren. Vores erfaring har gjort, at vores hold har opbygget en ukuelig tilgang til at levere perfekte overflader ved hver eneste støbning.


    Udover spejlblanke glittede overflader har vi også rig erfaring med en række andre overflader, såsom farvet beton, stemplet beton, kostet beton og frilagt beton. Overflader kan både have funktionelle og æstetiske egenskaber.


    Der er en stor palet af muligheder, når betonens udtryk skal frembringes. Beton er et materiale med mange ansigter og kan tilføres alle tænkelige farver, teksturer, mønstre og relieffer. Det er kun fantasien, der sætter grænser.


    Vi elsker udfordringer og deler gerne ud af vores viden på området for at hjælpe dig med at finde den rette løsning.

    Forum. København, Danmark. Foto: 55

    Privat pool. Newark, New Jersey, USA. Foto: 55

    Sprøjtebeton


    Sprøjtebeton er én af vores kernekompetencer. I skateparker bruges sprøjtebeton hovedsageligt til at påføre beton til ramper med vertikale overflader.


    I forbindelse med andre byggeopgaver kan sprøjtebeton også bruges til vertikale overflader og andre atypiske former, der ikke egner sig til formstøbning.


    Udenfor skateparker har vi blandt andet udført opgaver med sprøjtebeton i form af støbning af vægge og swimmingpools samt kunstige klipper og sten.


    Vi er certificeret inden for sprøjtebeton og udfører opgaver, store som små. Med vores viden inden for området kan vi bidrage til at optimere både tidsforbrug og økonomi for vores kunder.


    Vi elsker udfordringer og deler gerne ud af vores viden på området for at hjælpe dig med at finde den rette løsning.